Udtalelser

Her kan du læse et udpluk af udtalelser fra vores tidligere kunder:

Albyg Bolig har i 2019/20 bygget et hus i Tjørring til Camilla og Troels. Resultatet er blevet et skønt parcelhus på 190,8 m2 med nogle flotte detaljer. Derudover er der bygget en garage på 53,2 m2.

”Vi synes samarbejdet med Albyg Bolig har været rigtig godt. Vi er blevet hørt og taget seriøs hver gang vi har spurgt om noget, og dialogen gennem hele byggeprocessen har været god.

Hvis der er sket ændringer eller der er opstået nogle udfordringer, er vi blevet orienteret og taget med på råd, og hvis vi har haft spørgsmål eller ændringer er vi altid blevet mødt med en positiv indstilling og vilje til at løse tingene.

Den forventede levering af vores hus blev overskredet med 14 dage, men bortset fra det er tidsplaner og aftaler blevet overholdt.

Det eneste vi egentlig kan sætte en finger på, er samarbejdet med de murere som har været på pladsen under byggeriet. De har ikke altid været lige gode til at rydde op og har flere steder ”sprunget over hvor gærdet er lavest”. Men udover dette har samarbejdet med håndværkerne været rigtig godt.

Vi er overordnet rigtig glad for samarbejdet med Albyg Bolig, og vil til enhver tid anbefale andre at bygge med dem også.”


Camilla & Troels Kudahl
Tjørring


Se huset her!

Midtjysk Albyg har i 2018/19 bygget et hus i Silkeborg til Agnethe og Jan. Resultatet er blevet en skøn villa i flere plan som på smukkeste vis falder ind i den stejle skrænt og dermed også i landskabet.

Det har ikke været den nemmeste opgave for håndværkerne i det bakkede terræn, men bestemt et meget spændende projekt som alle har lært meget af og vil huske.

”Vi er gennemgående meget tilfredse med samarbejdet med Midtjysk Albyg. Gennem hele forløbet har der været en rigtig god dialog omkring andre løsninger og muligheder. Når vi har spurgt ind til forskellige problemstillinger mv. har vi altid fået hurtigt svar tilbage fra Thomas (Red: projektleder hos Midtjysk Albyg).

Alle aftaler og tidsplaner er blevet overholdt, og er der sket ændringer er vi løbende blevet informeret i god tid.

Vi synes at vi har haft det rigtig godt med de håndværkere fra Midtjysk Albyg som har været tilknyttet byggeriet. Hver gang vi er kommet forbi og har haft spørgsmål, har de altid haft tid og overskud til at svare, selvom de havde travlt. De passede deres arbejde, og var rigtig dygtige til det.

Vi synes samarbejdet med Midtjysk Albyg gennem hele forløbet har været præget af gensidig tillid og respekt, og dette har været meget vigtigt for os. Og derfor kan vi kun give Midtjysk Albyg de bedste anbefalinger, og vil til enhver tid bygge sammen med dem igen.”


Agnete & Jan Klitte Ramhøj
Dybbølvej, Silkebor
g


Se huset her!

Vinteren 2018 har Midtjysk Albyg A/S afleveret et stort parcelhus på 226 m², garage på 62 m², overdækket areal på 33 m² og et maskinhus på 300 m² på Kamskildevej i Odder.

”Midtjysk Albyg har netop overdraget nøglerne til vores nye ejendom, som de har haft totalentreprise på. Det har været en succes fra første blyantstreg og til det endelige resultat. Midtjysk Albyg er professionelle og gør meget ud af, at kunderne er tilfredse under hele forløbet.

Samtidig skal alle Midtjysk Albyg´s egne håndværkere samt de håndværkere fra deres samarbejdspartnere have en kæmpe ros for deres arbejde. De er dygtige og kan deres kram. Man kan sagtens fornemme, at de er vant til at arbejde sammen og derfor er der også en god stemning på byggepladsen, hvilket som bygherre er en fornøjelse. Vores byggeprojekt har stået på i næsten 32 uger og derfor føler vi, at vi næsten er kommet i familie med de håndværkere som har været hos os længst.

På baggrund af det gode samarbejde, er det også Midtjysk Albyg som er igang med at bygge vores nye sommerhus, og vi ved jo fra vores netop overståede byggeri, at resultatet bliver ligeså flot.

Vi kan derfor kun anbefale Midtjysk Albyg til at stå for Jeres kommende byggeri, og vil samtidig sige et stort TAK til Midtjysk Albyg for det flotte arbejde og resultat.

Mvh. Ruth & Jens Uth Toldstrup
Kamskildevej i Odder


Se huset her!



Midtjysk Albyg A/S opførte i perioden januar - oktober 2016 vores hus i Mejrup. Huset blev bygget på baggrund af egne skitsetegninger, som Midtjysk Albyg A/S havde arbejdet videre med og færdigtegnet.

"Byggeriet blev gennemført via god og konstruktiv dialog med Midtjysk Albyg A/S. Gennem hele forløbet er der blevet lyttet til vores ønsker og behov, og løbende gennem byggeprocessen er projektet blevet tilpasset vores ønsker, uden at der er kommet ubehagelige ekstraregninger. Vi har gennem hele byggeriet kunne stole på Midtjysk Albyg A/S, og tidsplanen for byggeriet er blevet overholdt.
Gennem hele byggeperioden har der med 14 dages interval været afholdt byggemøder på pladsen, og vi har altid haft fri adgang til bese byggeriet. Det har betydet, at kommende arbejdsopgaver (evt. i samråd med fagmanden) er blevet gennemgået, således at eventuelle misforståelser blev taget i opløbet. På den måde har vi løbende kunne følge arbejdet tæt, hvilket vi har sat stor pris på.

Håndværksmæssigt er byggeriet udført yderst professionelt af både egne medarbejdere og underleverandører, som har fokus på kvalitetsbyggeri og god finish. Byggepladsen var under hele forløbet fint opryddet.

Det er vores oplevelse af Midtjysk Albyg A/S ikke stopper før kunden er 100% tilfreds med resultatet, og det har betydet meget for os. Vi kan derfor varmt anbefale Midtjysk Albyg A/S til andre, som ønsker opført et individuelt husbyggeri.”

Henrik Mogensen og Bente Pedersen
Mejrup, Holstebro


Se huset her!

 


 

 



I 2010 opførte Midtjysk Albyg et 170 m² parcelhus i Frederiks.

”Vi havde selv tegnet huset, og det blev nøjagtig som vi gerne ville have det. Der er intet vi har fortrudt, og vi har været med i byggeprocessen hele vejen.
Vi har haft en løbende sparring med medarbejderne i Midtjysk Albyg, og har haft mulighed for at drøfte ændringer og muligheder under byggeriet. Vi har fået et fuldmuret byggeri af høj kvalitet – både ude og inde.
Midtjysk Albyg var ikke billigst, men det var vigtigt for os, at vi havde mulighed for at være med i en proces, hvor alt ikke var besluttet på forhånd og ikke stod til at ændre”.


Mvh. Trine og Benny Petersen
Frederiks